Shibari forbindes ofte med reb og karakteristiske mønstre på kroppen. Men det handler ikke kun om at binde en person fast. For mange er æstetikken, kontakten og samspillet mellem de involverede mindst lige så vigtigt som selve rebene.
Den japanske form for bondage kan have forskellige udtryk. Nogle lægger mest vægt på det visuelle. Andre er mere optaget af oplevelsen og dynamikken mellem den, der binder, og den, der bliver bundet. Shibari kan være erotisk, men behøver ikke at være det. For at forstå praksissen er det derfor værd at se nærmere på både dens baggrund, betydning og de mange måder, den bruges på i dag.
Shibari som japansk bondageform
Shibari er en japansk form for bondage, hvor reb bruges til at binde en person på forskellige måder. Rebene kan begrænse bevægelse og samtidig indgå som en del af det visuelle og kropslige udtryk.
I dag bruges Shibari i forskellige sammenhænge. For nogle er det en del af BDSM eller en erotisk oplevelse. Andre interesserer sig mere for rebene, det visuelle udtryk eller samspillet mellem de personer, der deltager. Derfor findes der heller ikke én bestemt måde, som alle oplever eller bruger Shibari på.
Begrebet forbindes ofte med japansk rope bondage og med ordet Kinbaku. De to betegnelser bruges ikke altid på helt samme måde, og forskellen mellem dem er heller ikke så enkel, som den nogle gange fremstilles. Det ser vi nærmere på senere.
Fra japansk historie til moderne Shibari
Historien bag Shibari går længere tilbage end den moderne form, vi kender i dag. I Japan fandtes der historiske teknikker til at binde og fastholde mennesker med reb. En af dem var hojojutsu, som blandt andet blev brugt til at kontrollere og transportere fanger.
Det betyder dog ikke, at moderne Shibari blot er en direkte fortsættelse af disse teknikker. Udviklingen er mere sammensat. Historiske former for rebbrug blev senere blandet med inspiration fra blandt andet japansk teater, kunst og erotiske fremstillinger.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev kunstneren Itō Seiu en vigtig figur i denne udvikling. Han arbejdede med billeder af bundne kroppe gennem blandt andet tegninger, malerier og fotografier. Senere fik japansk bondage større udbredelse gennem erotiske magasiner og andre dele af den japanske SM-kultur.
Den Shibari, man møder i dag, er derfor resultatet af en længere udvikling. Den har historiske japanske referencer, men den moderne praksis skal ikke forveksles med de gamle metoder til at fastholde fanger.
Shibari og Kinbaku – hvad er forskellen?
Shibari og Kinbaku bruges begge om japansk bondage med reb, og man vil ofte møde ordene i de samme sammenhænge. De betyder dog ikke helt det samme sprogligt. Shibari kommer fra det japanske ord for at binde. Kinbaku kan oversættes i retning af stram eller tæt binding og har en tydeligere forbindelse til erotisk bondage.
I nogle miljøer bruges Shibari især om den æstetiske side af rebene, mens Kinbaku forbindes mere med den erotiske eller intense oplevelse mellem de involverede. Den opdeling er dog ikke en fast regel. Betegnelserne bruges forskelligt, og mange anvender dem næsten som synonymer.
For en nybegynder er det derfor vigtigere at kende begge ord end at forsøge at trække en skarp grænse mellem dem. På danske og internationale sider vil Shibari ofte være den betegnelse, man først støder på for japansk rope bondage.
Shibari er mere end at binde nogen fast
Når reb bruges i Shibari, er målet ikke nødvendigvis bare at begrænse en persons bevægelser. Selve processen kan være mindst lige så vigtig som det færdige resultat. Det gælder både måden, rebene placeres på, og samspillet mellem de involverede.
Æstetik og rebets mønstre
Det visuelle udtryk spiller en stor rolle for mange, der interesserer sig for Shibari. Reb kan følge kroppens former og danne linjer eller mønstre, som bliver en del af det samlede udtryk.
Hvor stor betydning æstetikken har, varierer dog fra person til person. Nogle lægger meget vægt på symmetri, mønstre og det visuelle resultat. For andre er oplevelsen af at binde eller blive bundet vigtigere end, hvordan det ser ud udefra.
Kontakt og kommunikation
At binde en anden person kræver opmærksomhed på mere end rebene. Den, der binder, kan blandt andet reagere på den anden persons bevægelser, kropssprog og reaktioner. Den, der bliver bundet, kan samtidig fortælle, hvordan noget føles, eller om der er behov for en ændring.
Der kan altså være en tydelig nonverbal side af samspillet, men den bør ikke erstatte klar kommunikation. Ingen kan forventes at vide præcist, hvad en anden person tænker eller føler ud fra kropssprog alene. Derfor er det stadig nødvendigt at tale sammen om ønsker og grænser.
Kontrol og overgivelse
For nogle er Shibari også en måde at udforske kontrol og overgivelse på. Den ene person styrer i en vis grad rebene, tempoet og bevægelsesfriheden, mens den anden accepterer at afgive noget af kontrollen inden for de rammer, de har aftalt.
Den dynamik behøver dog ikke at være en klassisk dominant og submissiv relation. Kontrol og overgivelse kan fylde meget, lidt eller slet ikke, afhængigt af de involverede og den oplevelse, de ønsker.
Hvem binder, og hvem bliver bundet?
I Shibari kaldes personen, der binder, ofte en rigger eller rope top. Personen, der bliver bundet, kan blandt andet kaldes rope bottom eller model. Hvilke betegnelser der bruges, afhænger ofte af miljøet og de involveredes egne præferencer.
Rollerne siger først og fremmest noget om, hvem der håndterer rebene, og hvem der bliver bundet. De fortæller ikke automatisk, hvem der er dominant eller submissiv. En rigger kan godt binde uden at indtage en dominant rolle, og en rope bottom behøver ikke at være submissiv. Nogle skifter også mellem rollerne og har erfaring med begge sider af rebene.
Rollerne er heller ikke knyttet til køn. Det afgørende er, hvilken rolle den enkelte har i den konkrete situation, og hvad de involverede har aftalt med hinanden.
Er Shibari altid seksuelt?
Shibari har en tydelig forbindelse til erotik og BDSM, men det betyder ikke, at enhver oplevelse med reb behøver at være seksuel. Det afhænger i høj grad af de involverede og af den sammenhæng, rebene bruges i.
For nogle er den erotiske spænding en central del af oplevelsen. Andre kan være mere interesserede i det visuelle udtryk, de fysiske fornemmelser eller selve arbejdet med reb. Shibari bruges også ved workshops, optrædener og fotografering, hvor sex ikke nødvendigvis er en del af situationen.
Derfor bør man heller ikke gå ud fra, at interesse for Shibari automatisk betyder interesse for sex eller bestemte BDSM-aktiviteter. To personer kan bruge de samme typer reb og have meget forskellige forventninger til oplevelsen. Det gør det vigtigt at være tydelig om intentioner og forventninger, før man går i gang.
Samtykke og grænser er en del af Shibari
Inden rebene kommer frem, bør de involverede tale om, hvad de faktisk har lyst til at prøve. Det kan handle om typen af oplevelse, fysiske grænser, graden af bevægelsesfrihed og om situationen skal have et erotisk eller seksuelt element. Tidligere erfaring med Shibari er også relevant at tale om.
Et ja til at blive bundet er ikke automatisk et ja til alt, der kan ske undervejs. Samtykke gælder det, man har aftalt, og begge personer skal kunne sige fra eller bede om en ændring. Det gælder uanset, hvem der binder, og hvem der bliver bundet.
Grænser kan desuden ændre sig undervejs. Noget, der lød fint på forhånd, kan føles anderledes, når man står i situationen. Derfor bør det altid være muligt at stoppe, holde en pause eller ændre det, man er i gang med. Et tidligere ja betyder heller ikke, at man skal fortsætte, hvis man skifter mening.
Klare aftaler før starten gør det lettere at reagere, hvis noget ikke føles rigtigt. Samtidig hænger samtykke tæt sammen med den praktiske sikkerhed, fordi Shibari indebærer fysiske risici, som begge personer bør kende til.
Sikkerhed kræver mere end den rigtige knude
Shibari er ikke uden risiko. Reb kan lægge pres på kroppen, og forkert placering, for meget belastning eller bestemte kropsstillinger kan føre til skader. Derfor handler sikkerhed om mere end at kunne binde en bestemt knude korrekt.
En af de risici, man bør kende til, er tryk på nerver. Det kan blandt andet give følelsesløshed, prikken, ændret følesans eller problemer med at bevæge en del af kroppen. Sådanne tegn bør tages alvorligt. Man bør ikke fortsætte, bare fordi en binding ser korrekt ud eller ikke gør ondt.
Risikoen bliver større, når kroppen helt eller delvist løftes fra gulvet. Ved suspension belastes både reb og krop på en anden måde, og fejl kan få mere alvorlige konsekvenser. Ud over tryk på nerver kan der blandt andet være risiko for fald og skader som følge af belastning eller en uhensigtsmæssig kropsstilling.
Ingen bestemt knude eller teknik kan i sig selv gøre Shibari risikofrit. Erfaring, viden, løbende kommunikation og evnen til at stoppe i tide er mindst lige så vigtige.
Hvordan begynder man med Shibari?
Hvis man er nysgerrig på Shibari, behøver det første skridt ikke at være en avanceret binding. Det giver mere mening først at lære de grundlæggende principper og forstå de risici, der følger med at bruge reb på kroppen.
En god begyndelse er også at lære om samtykke, kommunikation og kroppens reaktioner, før man fokuserer på bestemte mønstre eller teknikker. Derefter kan man starte enkelt og holde sig til øvelser, hvor kroppen bliver på gulvet. Det giver mulighed for at opbygge erfaring uden straks at bevæge sig videre til mere komplekse former for Shibari.
Kurser og workshops kan være en god vej ind i praksissen, især hvis undervisningen kombinerer grundlæggende teknik med sikkerhed og kommunikation. Der findes også seriøse undervisningsressourcer online, men det er vigtigt at vælge materiale, der behandler risici lige så grundigt som selve rebteknikkerne.
Suspension bør ikke ses som et naturligt næste skridt, man skal skynde sig frem imod. Man kan udforske mange sider af Shibari uden nogensinde at løfte en person fra gulvet. For en nybegynder er det vigtigere at opbygge viden, erfaring og opmærksomhed end at komme hurtigt videre til mere avancerede bindinger.
Shibari kan se imponerende ud udefra, men rebene er kun én del af praksissen. Det er mindst lige så vigtigt at forstå aftalerne mellem de involverede og de risici, der følger med.