Et kondom er en enkel form for prævention. Det skal dog bruges rigtigt for at give den bedst mulige beskyttelse. Både størrelse, opbevaring og valg af glidecreme kan spille en rolle.
Kondomer kan forebygge graviditet og mindske risikoen for en række sexsygdomme. Men hvor sikkert er et kondom egentlig? Her får du en praktisk guide til korrekt brug, forskellige typer og de mest almindelige fejl.
Hvad er et kondom, og hvordan virker det?
Et kondom er en barrieremetode, der bruges under sex. Det opsamler sæden og forhindrer sædceller i at nå frem til et æg. På den måde kan det beskytte mod graviditet. Kondomet har også en anden vigtig funktion. Det mindsker kontakten mellem slimhinder og kropsvæsker. Derfor kan det reducere risikoen for at overføre en række sexsygdomme.
Beskyttelsen mod graviditet og sexsygdomme er dog ikke helt det samme. Nogle infektioner kan for eksempel smitte via hud, som kondomet ikke dækker. Det ser vi nærmere på senere i artiklen. Et kondom er beregnet til engangsbrug og skal bruges korrekt for at fungere som tiltænkt.
Hvor sikkert er et kondom?
Hvor sikkert er et kondom som prævention? Det afhænger blandt andet af, om det bliver brugt korrekt hver gang. Fejl under brug kan gøre beskyttelsen dårligere.
Et kondom kan for eksempel revne eller glide af. Det kan også blive beskadiget, hvis det opbevares forkert. Derfor handler sikkerheden ikke kun om selve kondomet, men også om hvordan det bliver brugt.
Beskyttelse mod graviditet
Kondomet fungerer som en barriere, der holder sæden væk fra skeden. Når det bruges korrekt, giver det en god beskyttelse mod uønsket graviditet.
I praksis kan der dog ske fejl. Kondomet kan blive sat forkert på, gå i stykker eller glide af under sex. Det er nogle af grundene til, at korrekt brug gør en forskel.
Beskyttelse mod sexsygdomme
Kondomer kan også mindske risikoen for en række sexsygdomme. Det gælder blandt andet infektioner som klamydia og gonoré.
Beskyttelsen er dog ikke den samme mod alle infektioner. Herpes og HPV kan smitte gennem hudkontakt på områder, som kondomet ikke dækker. Derfor kan et kondom mindske risikoen uden at give fuldstændig beskyttelse mod disse infektioner.
Sådan bruger du kondom korrekt
Et kondom virker bedst, når det bliver brugt rigtigt fra start til slut. Det kræver ikke meget, men nogle få detaljer er værd at huske.
- Tjek pakken og udløbsdatoen. Brug ikke kondomet, hvis pakken er beskadiget, eller datoen er overskredet.
- Åbn pakken forsigtigt. Undgå negle, tænder og skarpe genstande, som kan lave små rifter i kondomet.
- Vend kondomet rigtigt. Det skal kunne rulles let ned over penis. Hvis det vender forkert, skal du ikke vende det om og bruge det igen.
- Klem luften ud af spidsen. Hold om toppen, mens kondomet rulles hele vejen ned. Det giver plads til sæden og mindsker risikoen for luft i spidsen.
- Brug glidecreme ved behov. Den rigtige glidecreme kan mindske friktion og risikoen for, at kondomet går i stykker. Valget afhænger også af kondomets materiale.
- Hold fast ved kanten efter udløsning. Gør det, mens penis trækkes ud. Det mindsker risikoen for, at kondomet glider af.
Efter brug skal kondomet tages af og smides ud. Det er kun beregnet til engangsbrug.
Den rigtige størrelse gør en forskel
Kondomer findes i forskellige størrelser, og det er værd at finde en god pasform. Et kondom skal sidde tæt uden at føles ubehageligt. Er det for stort, kan det lettere glide af under sex. Et for lille kondom kan derimod stramme og have større risiko for at gå i stykker.
Når du vælger størrelse, er penisens omkreds vigtigere end længden. Størrelserne kan variere mellem forskellige produkter. Derfor kan det være nødvendigt at prøve sig frem, før du finder en størrelse, der sidder godt. Den rigtige pasform handler altså ikke kun om komfort. Den hjælper også kondomet med at blive siddende og fungere, som det skal.
Hvilke typer kondomer findes der?
Kondomer findes i forskellige materialer, størrelser og udformninger. De fleste kender de klassiske latexkondomer, men der findes også alternativer uden latex.
Latex
Mange kondomer er lavet af latex, som er en form for naturgummi. Materialet er elastisk og kan sidde tæt omkring penis. Latex passer dog ikke til alle. Nogle mennesker har latexallergi og skal derfor vælge et kondom af et andet materiale.
Latexfri kondomer
Der findes også kondomer uden latex. De kan blandt andet være lavet af polyurethan eller polyisopren. For personer med latexallergi kan de være et alternativ til latexkondomer. Ud over materialet kan kondomer variere i blandt andet tykkelse, form, tekstur og mængden af glidecreme. Det vigtigste er at vælge et kondom, der passer godt og føles behageligt at bruge.
Kondom og glidecreme – hvad passer sammen?
Glidecreme kan mindske friktion og gøre brugen af kondom mere behagelig. Det kan også mindske risikoen for, at kondomet bliver belastet og går i stykker. Med latexkondomer kan du bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme. Oliebaserede produkter bør derimod undgås. Olie kan skade latex og gøre kondomet mere tilbøjeligt til at revne.
Det gælder blandt andet produkter som vaseline, massageolie og madolie. De bør derfor ikke bruges som erstatning for glidecreme sammen med et latexkondom. Andre kondommaterialer kan have andre egenskaber. Er du i tvivl, så tjek emballagen på både kondomet og glidecremen. Her kan du se, om produkterne er beregnet til at blive brugt sammen.
Fra dyretarm til latex – kondomets historie
Kondomer er langt fra en moderne opfindelse. Gennem historien har mennesker brugt forskellige former for beskyttelse under sex. Materialerne har dog set meget anderledes ud end i dag.
I Europa findes der beskrivelser af kondomlignende beskyttelse fra 1500-tallet. Senere blev kondomer blandt andet fremstillet af dyretarme og andre animalske membraner. Der blev også brugt materialer som linned. En stor ændring kom i 1800-tallet med udviklingen af vulkaniseret gummi. Det gjorde det muligt at fremstille kondomer af gummi i stedet for animalske materialer. De tidlige gummikondomer var dog langt tykkere end dem, vi kender i dag.
I 1900-tallet blev latex en vigtig del af produktionen. Det gjorde det muligt at fremstille tyndere og mere praktiske kondomer til engangsbrug. Der findes derfor ikke én enkel dato, hvor kondomet blev opfundet. Det produkt, vi kender i dag, er resultatet af flere hundrede års udvikling i både materialer og fremstilling.
Typiske fejl ved brug af kondom
Selv små fejl kan påvirke, hvor godt et kondom fungerer. En typisk fejl er at tage det på for sent, efter der allerede har været ubeskyttet kontakt. Problemer kan også opstå, hvis kondomet sidder forkert eller bliver beskadiget under brug. Meget friktion kan øge belastningen, mens en dårlig pasform kan få kondomet til at glide af eller sidde ubehageligt.
Opbevaring er en anden ting, der let bliver overset. Varme, tryk og slid kan påvirke kondomet over tid. Et gammelt eller beskadiget kondom bør derfor ikke bruges. Mange af fejlene er enkle at undgå. Brug et nyt kondom hver gang, og vær opmærksom på pakken, pasformen og hvordan kondomet føles under brug.
Hvad gør du, hvis kondomet går i stykker?
Et kondom kan gå i stykker eller glide af under sex. Hvis det sker, er det en god idé at reagere hurtigt. Hvad du bør gøre, afhænger blandt andet af risikoen for graviditet og sexsygdomme. Hvis der er risiko for graviditet, kan nødprævention være en mulighed. Der findes forskellige typer fortrydelsespiller, og de har ikke samme tidsfrist. En kobberspiral kan også bruges som nødprævention. Derfor er det bedst at undersøge mulighederne så hurtigt som muligt.
Et revnet kondom kan også betyde, at der har været risiko for seksuel smitte. I den situation kan det være relevant at blive testet for sexsygdomme. Er du i tvivl om testning, kan du kontakte din læge eller en klinik. Her kan du få vejledning om, hvilke prøver der er relevante og hvornår. Det er derfor en god idé at reagere hurtigt. Så kan du få afklaret, hvad der er relevant i din situation.
Et kondom er enkelt at bruge, men det virker bedst, når det bliver brugt med lidt omtanke. Små detaljer kan have betydning for både komfort og beskyttelse.
Når du kender de vigtigste ting om brug, pasform og materialer, er det lettere at undgå de mest almindelige problemer.